K Illeris

Læringens processer og dimensioner

læring er kompetenceudvikling 

 

Illeris uden cirkel

 



Illeris påpeger, "at al læring omfatter to forskellige processer, en samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces" (KI, s. 43).

I læringstrekanten er der tre dimensioner:

1. Indholdsdimensionen: viden, forståelse og færdigheder.
2. Drivkræfter: motivation, følelser og vilje.
3. Samspilsdimensionen: handling, kommunikation og samarbejde.

Med trekanten viser Illeris, at alle tre dimensioner er forbundet, og ikke kan stå alene. Læring sker heller ikke i et vakuum, men må ses i sammenhæng med der omgivende samfund. Dette illustreres med en cirkel rundt om trekanten.

Illeris med cirkel

 

Med cirkelen fastholdes det, at "Læring altid finder sted inden for rammerne af en ydre samfundsmæssig sammenhæng" (KI, s. 39).

Her kunne Illeris godt tolkes sådan, at uden en samfundsmæssig sammenhæng, er der ingen læring. Man kan måske stille det spørgsmål, om det ikke skal ses ud fra, hvordan Illeris opfatter et samfund. Forskellige kulturer og forskellige historiske sammenhæng giver vel så forskellige muligheder og udgangspunkter og metoder for at lære. Et eksempel kunne være spartanerne, der sendte deres børn ud for at lære at overleve. Her var det jo samfundet, der sendte dem ud, men de lærte alligevel ude for samfundet. Den viden, som samfundet traditionelt set ville ha bidraget med, var væk og de lærte uden nogen form for forbillede at kopiere - det var ren selvlæring, så for dem ville det være Illeris' læringstrekant uden cirkel. 

Etienne Wenger, teori om læring

En social teori om læring

Etienne Wenger

 

EW skriver, at man skal se læring på en ny måde, hvor man i større grad skal begynde at se menneskets læring som en livslang læring, der med det social aspekt kan give læring en ny vinkel, hvor læring sker konstant i den sociale gruppe, man tilhører eller er en del af - fx som elevgruppe på skolen, familien eller i værkstedet.

 

"Hvad hvis vi gik ud fra, at læring er lige så vigtig en del af vores menneskelige natur som at spise og sove, at den både er livsbekræftende og uundgåelig, og at vi,- hvis vi får muligheden - er gode til at lære"(EW, s. 152).

Komponenter i en social teori om læring

 

Læring er så at sige med til at give os en identitet, et fællesskab, praksis og mening. Da vi som mennesker er sociale dyr, er vi hele tiden i fællesskaber som for eksempel hjemme, på arbejde, i skole eller til hobby. "Læring er noget vi antager finder sted - hvad enten vi ser det eller ej, hvad enten vi kan lide tingenes udvikling eller ej, hvad enten vi lærer at gentage fortiden eller ryste den af os" (EW, s. 156).

 

EW er god læsning, nem, ligetil og det giver mening.

Jeg har også læst Yrjö Engeströms udviklingsarbejde som uddannelsesforskning, den er tung, svær og næsten ikke til at holde ud, man døser hen igen og igen. EW havde forklaringen:

"Virksomhedsteorier fokuserer på handlingsstrukturer som historisk konstituerede helheder. Deres pædagogiske fokus ligger på at slå bro over kløften mellem en handlings historiske grundlag og en persons udviklingsmæssige forudsætninger med hensyn til den pågældende handling- f.eks. kløften mellem et sprogs aktuelle karakter og et barns færdighed i det pågældende sprog. Herudfra kan man definere en " zone for den nærmeste udvikling" i hvilken den lærende der får hjælp til det kan udføre en handling som den pågældende ikke kunne magte af sig selv".(EW, s. 160)

Det kunne de jo bare have sagt :-)  

 

Læring, der rykker

 

 Læring, der rykker





Fire faktorer, der fremmer motivation og læring

Analytisk er rapporten bygget op om en model bestående af fire faktorer, der i særlig grad har betydning for at skabe motivation og engagement for læring:

• Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål.
• Relevans, anvendelse og formål, som handler om, hvorvidt eleverne oplever, at det, de lærer på uddannelsen, er relevant for dem (fagligt eller personligt).
• Socialt klima, relationer og tilhør, som handler om elevernes samarbejde, trivsel og sociale liv på uddannelsen.
• Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, som handler om, hvordan uddannelserne arbejder med at inddrage eleven som medskaber i forhold til egen uddannelse.

Jeg kan godt genkende alle fire faktorer, jeg ser dem faktisk hver dag på arbejde, de gør en forskel.

Intro ved hjælp af filmen

tirsdag den 29. august 2017

Konstruktion af 90 graders vinkel. ( 3 4 5 trekant )

Øvelse 3: videocase:

Problemstilling: Manglende tid i undervisningen, til at lære eleven et grundlæggende element.

Valg af model: den e-didaktiske overvejelses-model. Fordi den virker mere uddybende.

Formål: at lave videoer for at spare tid i undervisning, frigive mere tid til andre elementer i faget.

Læringsmål: at lære eleven at konstruerer en ret vinkel.

 

 

Undervisningsform: instruktivistisk: instruktion - lærer til elev i video.

Læremiddel/teknologi: hvad: youtube video. Hvorfor: fordi eleven kan se videoen når det passer eleven, f.eks. i bussen på vej hjem fra skole, og ikke når det passer underviseren.

 

 

 

 

Min intention
 

 (opdateres løbende undervejs i modulet efterhånden som jeg bliver klogere)

 



Er at bruge den teknologi, der giver mine elever den bedste mulighed for læring i praktiks. 

 

http://edidaktik.evidencenter.dk/

 

Min intention er at holde det så simpelt som muligt for at få alle med.

 

Se små film på Y-tube og så få mere tid i værkstedet, samtidig med at den enkelte elev får mere frirum til selv at søge de nødvendige informationer enten i skoletiden eller derhjemme.
Det vigtigt at, bruge it for uddannelsen skyld og ikke for its skyld, eleverne, vil hurtig begynder at gennemskue det. 

 

Blooms taksonomi
Illeris
Y-tube
 



didaktik 2

 

Didatik
 

 

Koblingen mellem det digitale rum og didaktikken 

 

 

et eksempel på at en didaktisk model mangler noget.
 

Der er ingen didaktiske modeller, der har det hele med. Enten mangler fx mål, læring eller rammer, men man bruger modellerne til at koge det hele ned.

 

Tpack er god til didaktiske planlægning. Vi skal gerne ende i den røde prik i midten for at alt hænger sammen.
Modellen kan fx bruges af en lærer, der skal bruge IT i undervisningen.


Der findes et hav af modeller.

simpel er ikke det samme som dårlig elle mindre funktionel

Kan man i dag tænke didatik uden IT som værktøj, fagfelt eller frigørelsesramme, IT i dag er nu en så stor del af hverdagen, at der nu skal en konkret dannelse til.

Man kan ikke længe se bort fra at have et linjefag i IT, på lige fod med dansk, matematik og sport.

 

Den helt store forskel på web 1.0 og 2.0 er, at 2.0 er interaktiv. Alle, der deltager, er deres egen chef, redaktør og kritiker. Problemet er så, at der er ingen anden kontrol med, om at det, man skriver, er sandt, end andre, der er interaktive. 

 

Det er ikke kun ildsjælene, der skal trække læsset i IT, men hele afdelingen, så alle kommer med. Ildsjæle kan blænde og skræmme de lidt dårligere væk, og i øvrigt brænder de hurtigere ud.

Chatrum er også en måde at undervise/kommunikere med sine elever på. Det nye ved chatten er anonymiteten, der giver stille elever mulighed at deltage. Det ´kræver dog en del forberedelse fra alles side.
 

 



 

 

 

 

 

Samfund og dannelse

 

 

Dannelse handler om, hvordan man opfører sig over  for andre mennesker. Her tænkes både på det digitale plan og i undervisningslokalet. Dannelse er også evnen til at udvise empati, altså evnen til at  kunne sætte sig i andres sted, og indføling og indlevelse.

Udfordringen ved skabe en digital dannelse i EUD-undervisningen består i, at eleverne spænder meget vidt aldersmæssigt, fra 16 år op til 60. Derudover er dannelse ikke længere et familiært anliggende, men et socialt og institutionelt ansvar. Gode rammer i opvæksten giver normalt gode forudsætninger for en almen dannelse. Forældrenes økonomiske kapacitet er også af betydning.

Hvorfor er det så vigtigt med digital dannelse? Det er det for at skabe gode rammer for alle elever, der er i gang med en uddannelse, så de kan lære at begå sig på nettet. At være på nettet og de sociale medier er blevet en uundgåelig del af livet. Det stiller store krav til dannelsen at gebærde sig, så man undgår digital mobning.

Flipped classroom og blooms taksonomi

 

 

Flipped Classroom

 

 

Henning Romme Lund (HL) argumenter for, at Flipped Classroom ikke er et paradigmeskifte i danske klasseværelser, men et supplement til underviseren, da vi i Danmark i mange år har haft tradition for klassedialogen, hvor der diskuteres, problematiseres og ræsonneres.

 

Denne tanke er helt på linje med det jeg ville gøre på en erhvervsskole, men det er trods alt ikke alt, der kan/skal læres i et klasseværelse.

 

HL bruger Blooms taksonomi til at forklare.

 

I undervisningen bruges der ofte uhensigtsmæssigt meget tid på laveste niveauer af Blooms taksonomi. Læreren forklarer teori, begreber og modeller. og det at få ting forklaret af en lærer kan være værdifuldt for nogle elever. Desværre giver det mindre tid til det svære, nemlig at anvende, analysere, vurdere og skabe med de begreber og teorier, som eleven har lært. (HL, s. 26)

 

Så ideen med Flipped Classroom er at give eleven foredraget som lektie, så man i skolen kan bruge tiden på de øverste niveauer af Blooms taksonomier.

 

Hos os smede ville det være således svejseteori hjemme med små film og anvendelse  i værkstedet 

 

Hvorfor: For at have mere tid de svære svejsninger som underop (PE) og lodret stigende (PF).



Skoleskills 2017 Næstved

Skoleskills 2017 Næstved

En deltager betragter sit værk 

Smedekunst med ISO 13920

blooms

Blooms taksonomier

 skal ses som en hjælp til undervisere  

- tilføjelse til indlægget om Svejseværkstedet

 

 

Man kan også bruge modellen til refleksion over egen praksis:

• Hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med? 
• Hvilke arbejder de ikke med?
• Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?
• Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere? 

 Andrew Churches, har senere uddybet dem med verber for at gøre den mere web 2.0 brugbar

 

 

Inspiration



 

 

Den ressource jeg vil skrive om, er den hjemmeside, der hedder svejseværkstedet.

 

Svejseværkstedet giver et godt indblik i, hvad det vil sige at svejse, om ensrettere, gasser og forskellige typer svejsning, samtidig lægger det stor vægt på sikkerhed omkring svejsning.

 

Man finder Svejseværkstedet på følgende webadresse:

http://w3.ef.dk/svejse/

 

Jeg bruger siden til at få mine elever til at tage ansvar for egen læring og differentiere undervisningen. De elever, der er længst fremme i tegningsforståelse eller AutoCAD, sætter jeg i gang med at læse om 111, 135 eller 141 - det er svejsemetoder, de skal kunne til karakteren B, svarende til ekspert niveau, for at kunne bestå svendeprøven. På den måde kan jeg bruge mere tid på de andre elever, der ikke er så langt fremme. Samtidig sætter jeg en diskussion i gang om vinkler/grader og hvor meget strøm, de forskellige pinde skal havde i forhold til materiale tykkelse.

Alle der ikke arbejder på hjemmesiden, begynder - sideløbende med at de tegner - nu at deltage i diskussionen om strøm og vinkler og pladetykkelse, og alle har noget at bidrage med. De har alle prøvet eller set noget ude hos deres mester, som er vigtigt lige at indskyde.

På den måde finder der en erfaringsudveksling sted, hvor der ikke er forskel på eleverne. Selv de mest stille har noget at fortælle, og midt i diskussionen og tegningerne glemmer de tiden, og de langsomme får lavet meget mere, mens de griner eller buher af de historier, der kommer. Som tiden går, bliver de mere homogene i gruppen, noget som er guld værd til svendeprøven.

 

Hvis der skulle være noget negativt at sige om siden, er det at den ikke bliver opdateret, og at dens layout og design er forældet. Desværre. 

 

Multimodalitet

 

 En repræsentation er en måde at vise sin forståelse af verden på. Modalitet er et særtræk ved en repræsentationsform – måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede indhold på. ( Kurt, s.50)  Jeg synes, det er en fed sætning.
 Vi har prøvet QR-koder, det var ingen succes, da mange af eleverne anså dem for at være barnlige og mere et forsøg på at aktivere dem end at undervise.

Til gengæld bruger vi mobilen til at undervise. Vi sender dem ud i byen for at tage billeder af svejsninger og via nettet gå på undervisningsbanken og slå op i ISO/DS 5817, for at se om den kan visuelt godkendes. Derefter skal de sende billedet og bedømmelsen til mig.

Om motivation:
Jeg måler på hvor mange, der deltager og hvor meget de afleverer. Når vi sender dem i byen med mobilen, deltager alle og alle sender billeder til mig. Det er måske ikke så meget opgaven i sig selv, men nok mere friheden til selv at bestemme, hvem, hvad, hvor og hvornår.
Det er nok også den tillid man viser dem ved at sende dem ud uden opsyn.
Generelt oplever jeg også, at dem med læreplads er med modtagelige for læring end dem i skolepraktik.Motivationsbegrebet fremstår dog som en flydende betegnelse, som forskerne ikke er enige om, hvad indeholder eller dækker over. Selvom der findes en omfattende forskning om motivation for uddannelse hos kortuddannede, findes der meget lidt forskning om motivation for læring generelt (Pedersen m.fl., 2009). Kritikerne af motivationsbegrebet påpeger, at begrebet motivation ofte anvendes som en iboende individegenskab, og at der savnes en kobling mellem motivation og læring, frem for udelukkende at fokusere på motivation og handling. (Kurt s. 49)

Og så lige en tak til Allan for hans råd om kopiering.
ps. Din blog er for fed.
 

Didaktik 20

Rene B. Christiansen og Karsten Gynther, er meget bevist om, at gøre web2.0 det nye sorte.
Denne form for retorik om videnssamfund, både blandt politikkerne og i medierne lider erhvervsskolerne ekstrem under.

 Videnssamfund er mange ting ikke kun it, og at arbejde med hænderne er også viden, man skal ikke tro at håndværkere ikke er digitale, alle håndværkere skal kunne det hele, tænke rent fagligt, men også digitalt.
Der intet middelalderligt bondesamfund over faglærte.
Man kunne godt få det indtryk, at det skrevet til handelsskolen og gymnasier.

Hvordan hjælpe.

På alle hoved forløb i smeduddannelsen, har vi udfoldning.
Udfoldning er at gøre rundt fladt og så rundt igen, en metode der har virket i 100år, for at udfolde skal man tegne og regne.
I meget af tegningen er målene vilkårlige, det betyder at alle mål er rigtige, men det kan de unge mennesker ikke overskue. Og det betyder at rigtig mange bogligt svage elever ikke spørg om hjælp, af angst for at virke dum eller dårlige til regning, mange er bange for at komme i skudlinjen over for de andre elever. Så motivationen, forsvinder stille og roligt.

 

Man udfolder alle steder

Hvordan kan jeg hjælpe, jeg vil lægge nogle små film på Y-tube, som viser hvordan man gør og forklare vikårlig, samt give eksempler på udregningerne til senere brug.
Hvorfor: For at give de svageste muligheden for at læse op og prøve hjemme i trygge omgivelser en aften eller weekend, før det skal bruges, dermed tvinger jeg osse eleven, at tage mere ansvar for egen uddannelse.

Tømmermænd

Vi, har på EUCSJ mange forskellige uddannelser, min makker er Henrik, han er tømrer, osse kaldet en Træsmed.
Lidt om Henrik.
Henrik er underviser på GF2 og er med i et godt lille team, hvor de klare hverdagen selv, han blev udlært hos Børge i Næstved i 2007, han siger selv at hans vigtigste opgave er at klargøre sine drenge til arb.marked og hans tålmodighed er hans store styrke og han gerne vil forbedre sig i it.

Skal alle med, så

Man sidder jo og begynder at tvivle på, om man har nået det hele, selvom at man føler at man er godt med.
Er begyndt at tænke på opgaven, men kan man gå i gang med den inden man har været på, man risiker jo at lægge sig fast på en retning der er forkert.
jeg har tænkt på at lave nogle små film og lægge dem på y-tube for at hjælpe dem der har svært ved udfoldning, men som ikke tør spørge, af angst for at virke dum.
Med små filmen kan jeg give de usikrere elever, mulighed for at studere opgaverne hjemme og på den måde, lade dem tage mere ansvar for egen uddannelse, dermed tilegner de sig mere viden uden at skulle udsætte sig for de andre, det så med til at give mere selvtidlig. 

Læser Web2.0

Der bruges meget tid på at gøre globaliseringen, til det bedst i verden og vor alle, der ikke kan deltage i den , er tabere.(Skole 2.0 s 49)
Nu er ordet "Taber" et skidt ord at bruge i undervisning sammenhæng, vi på erhvervsskolerne har rigtig mange, der ikke er globale, og det er af flere forskellige grunde, men jeg synes ikke vi har nogen tabere.
Der skal ikke skelnes mellem mennesker på om de er global, eller om de hviler i sig selv, den global virkelighed er osse, stres, ensomhed, manglende sociale kompetencer og selvmord.
 Det aldrig at være alene er også en hæm sko.

Læser

Læser opgaver til Tirsdag 22-8-17
Der er mange ord/ting, man glemmer når ikke bruger det i daglig dage.
 mine elever har mange problemer med lærer/læring i et klasselokale, derfor bestræber jeg, mig på ikke at lyde som en folkeskolelærer eller pædagog, men som håndværker og de bruger ikke ord som empati, refleksion og fordybelse, men mere ord som Svejsenosser, vat arm og en masse fagudtryk.

Panik

Stadig i panik

Opstarts tanker og Panik

Sidder i min stue og tænker på hvad min opgave skal handle om, tror jeg vælger de stille elever, dem der bare lader som om de er med.