Min blogliste

onsdag den 13. september 2017

Vejledning 1

Forsøg nr 1
 
 
                             Illeris, Bloom, IT og mig

Baggrund.

Tid til den enkelte opgave er nu om dage det helt store problem på erhvervsskolerne. På grund af erhvervsskolereformen er der nu ikke sat tid af til lærerne til forberedelse, og mange ældre og meget erfarne medarbejdere, som var garvede ift. hurtigt at kunne forberede, er holdt op. Den tid, man som lærer har brug for til forberedelse, skal nu enten tages fra elevernes undervisningstid, eller man må prøve at finde en eller flere måder at spare tid på andre opgaver på, så man kan bruge så meget tid som muligt i værkstedet med eleverne.
En måde at finde tiden på kan være at forberede eleverne hjemmefra. Der er også nogle bestemte ting, de altid glemmer. og som de skal bruge igen og igen på skolen, men som de aldrig bruger ude hos mester. Det er særligt teknisk tegning og udfoldning, men det kan også være mere fagligt som CNC-styrede maskiner og elektrodesvejsning, som nu om dage ikke bruges meget ude hos mesteren, men som ikke desto mindre er et krav ved svendeprøven.

Problemformulering.

På den baggrund har jeg valgt denne problemformulering:
1.       Hvordan anvender jeg IT, rent fagligt.
2.       Hvordan får jeg eleverne til at bruge den.
3.       Hvad siger Blooms taksonomier om forberedte elever.
Jeg kan som faglærer anvende IT ved lave en række små film om netop de emner, de altid glemmer. På den måde kan jeg ved opstart af et hold henvise til de film på YouTube, og eleverne kan så forberede sig hjemmefra, når de allerede dagen før ved hvad de skal bruge, og hvor de kan hente informationerne. Eleverne er på den måde med til at vise ansvar og modenhed, samtidig giver det de lidt usikre elever mulighed for at komme på forkant med opgaven.

Teori.

Her kan man begynde at se på Blooms taksonomi, hvor man kan gå op til trin 3, som er anvendelse, hvis eleverne ved fx svejseteori (til elektrode) havde set filmen om grader/vinkler og elektrodevalg. I Illeris’ lærings trekant, ser man indhold, drivkraft og samspil. Samspillet mellem Blooms taksonomi og Illeris læringstrekant er åbenlys. Illeris skriver om, hvordan forbereder eleverne, og Bloom om brugen af det forberedte.

Analyse.

Indholdet i filmene skal være fagligt højt og specifikt lavet til de problemstillinger, det er drivkraften for at få eleverne til at bruge dem. Samspillet er så, at jeg som faglærer har tid til rent smedefaglige ting, som at svinge smedehammeren (betyder at arbejde med ild og jern). I dag er det vigtigt for eleverne at kunne se meningen med tingene/opgaverne, de skal kunne se, at de kan bruge det ude i firmaet.
Hvis man forestillede sig at, filmene blev en succes og eleverne tog dem til sig, og man kunne se, at usikre elever kom bedre fra start i de forskellige fag og den ekstra tid blev brugt i værkstedet, så ville det give et stærkere socialt sammenhold, der så igen giver en bedre svendeprøve. Det ville så give grobund for at udvide antallet af film og sværhedsgrad.
Det skal her lige påpeges at man ikke skal bruge IT for IT’s skyld, eleverne vil hurtigt gennemskue om det, de skal, giver mening rent fagligt.
  
Der skulle være flere stikord
Og mig
Jeg vil dog stadig arbejde med det her.
 


 


mandag den 11. september 2017

Svejse typer Case 1

Måder at anvende youtube i undervisningen

 
Svejsning elektrode 111:
 
 
 
  1. Se filmen.
  2. Forklar filmen på skrift (hvad ser du, hvad sker der?)
  3. Hvordan ville du gøre?
  4. Kan Svejsningen godkendes efter 5817?
  5. Hvis nej, forklar hvorfor.
Svejsning Tig 141:
 
 

 
 
 
 
  1. Se filmen.
  2. Forklar de særlige offshore regler
  3. Forklar de forskellige metoder.
Opfølgning.                                                                                                                                               
Efterfølgende diskuteres de ting, eleverne har fundet frem til. Den tid, hvor der ikke er undervisning, kan så bruges som kontaktlærer for de elever, som har brug for at snakke om andet end faglige ting, eller som måske hænger lidt i bremsen.                                                                                                      
 

 
 
 

 
 
 
 

søndag den 10. september 2017

Video på youtube

video

Laver video til opgaven, det er ikke så lige til, man lyder jo som tosse, der ikke ved, hvad han vil :-)

Video 1
 
 
Video2
 
Jeg synes det er svært.
 




Multimodale Muligheder


multimodale muligheder

 
   Rikke Christoffersen Denning og Roland Hachmann
       
Læringsmål: at eleven ved, hvad der er målet.
Det bliver mere og mere tydeligt, at målet for eleven er ekstrem vigtigt, intet mål medfører ingen motivation og ingen læring.

Desuden er det vigtigt, at læremidlet gør brug af tydelige læseformål og læringsmål, så eleven ved, hvad der skal læses efter, og hvad der skal læres.
Det er samtidig afgørende, at disse læseformål og læringsmål hænger sammen
med den afsluttende evaluering og opsummering af kapitlerne (RCD og RH, s. 9).
Forskellige metoder.
Billedeserie.

En tredje måde hvorpå iLæremidlet bruger billeder og tegninger som understøttende element er fx
ved hjælp af billedserier. Billedserien nedenfor illustrerer et handlingsforløb, som eleven skal
gennemføre. Det er en form for instruktiv tekst, der skridt for skridt guider eleven fra start til slut ved
både at forklare og illustrere. På den måde kan eleverne få processen delt op i mindre dele, og den
visuelle gengivelse af processens dele er med til at understøtte de enkelte handlinger eleven skal
udføre. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan en billedserie forklarer processen, når man skal lave
en opsnøring. (RCD og RH; s 16)

Google Dokumenter

En del af tankerne bag iBogens aktiviteter er ,at eleverne skal være modtagere og producenter på
samme tid. De skal så at sige “læse med pennen i hånden”. Som en del af skriveprocesserne er
der i iLæremidlet nogle forberedte skriveskabeloner, som eleven kan skrive videre på.
Skriveskabelonerne åbnes i et Google dokument, som eleven gemmer på sin egen computer eller
på Google Drev. (RCD OG RH, s 17)
Det er et meget spændende projekt, som helt klar er værd at nærstudere med kollegaerne, ved et teammøde. 
Men som så mange andre skriver RCD og RH, at målet er det vigtigste for eleven, så er vi jo igen tilbage i Illeris' læringstrekant og Blooms taksonomi.
 
 

torsdag den 7. september 2017

Hvad kan bruges på erhvervsskolen

 

undervisningsdag 4

 

Vi snakkede om, hvad der kan bruges af IT på erhvervsskolen. Meget af det viste egner sig nok mest til undervisningsformen i gymnasiet, men i erhvervsskolesammenhæng er der måske den risiko, at vi kommer til at lyde som en flok gamle mænd, der kun kan sige faglige kompetencer, håndværk og håndværk. 

Evaluering
El
ever skal kende målet for at kunne nå målet. Det er en ting evaluering kan bruges til. Evaluering kan også bruges til at ændre egen undervisning. Det er vigtigt, at evalueringen går begge veje.

Hatties vil gerne have, at faglæreren kender sin rolle i elevens hverdag. Læreren påvirker eleverne mere end læreren selv er klar over, dermed er han også med til at motivere eller ubevidst at virke demotiverende. 

Det er vigtigt at være positiv, men ikke lalleglad, for de kan godt kende forskel på overfladisk og velment Feed up.    

Hatties spørgeskema om påvirkningsfaktorer, jf. Synlig Læring (2014 Hattie)

hmm, der skød jeg forbi
 
 


Blooms taksonomi
Det er svært at få elever til at bevæge sig op af Blooms taksonomitrappe. De skal selv stoppe op og reflektere over, hvor de er, og analysere det anvendte inden det går galt. Altså refleksion før gentagelse.  
 
Mindmap  om et undervisningsforløb.
 
 
Før svejs: For at give eleven mulighed for at træffe de valg, det kræver at lave en svejsning.
Under svejs: som erfaren smed kan jeg høre, når svejsningen ikke er god. Jeg fortæller så eleven, hvilken fejl, der kan være og hvordan man kan løse dem. Det giver så eleven en mulighed for næste gang for selv at høre sin svejsning.
Mellem svejsning: hvilken dele af en type svejsning kan jeg bruge i den næste.
Evaluering: hvor eleven fortæller mig, hvor der er sket med hans svejsteknikker, hvad hans ser og hvad jeg ser.
 
IT sider.
 
IT
Der er masser af muligheder for at lave sjov med eleverne, men keep it simple - det skal give mening for at virke.
 
 
 
 
 
 



tirsdag den 5. september 2017

Feed Up-Back-forward


Feed, nu, før og efter

Start med en lille film, den er god, lidt sjov og fuld af fejl.

                                          https://www.youtube.com/watch?v=0jS9eA-IX3s

Det er de små fejl, der gør den værd at se, det giver den noget dejligt menneskeligt og mindre belærende.

Der er mange forskellige læringsstrategier : hukommelsesstrategi, elaboreringsstrategi, forforståelse, organiseringssstrategi, metakognitiv læringsstrategi, affektiv læringsstrategi - der er mange måder at lære på, men der er ikke kun én bestemt måde at lære på.  Det er det samme med feedback modeller.
Feedback på eleven som person, fx "dygtige pige", "godt gjort", eller "du må arbejde mere", virker ikke motiverende, selv om det er positivt. Modsat kan negativ feedback påvirke eleverne vilje til at lære (PK, s. 204).
Preben Olund Kirkegaards påstand er, at elevernes faglige og sociale læringsudbytte fremmes gennem elevfeedback og læringsstrategier (PK, s. 219).
PK skriver også på side 220, at der ikke er nogen data, der viser, hvordan de tre læringsstrategier skal anvendes i forhold til at fremme læringsudbyttet hos eleverne.

Hatties siger mange fornuftige ting, som man kan bruge i hverdagen og som giver mening, når man tænker over ens egen hverdag. Derfor er jeg også lidt ked af hans målepind D*o,4, som for mig er endnu et værktøj for DJØF'ere til at måle og veje, hvad andre laver, og hvor vi nu kan spare. Evidens er det nye sort, bliver der skrevet, men også at det kommer efter Pisa panikken og andre måle værktøjer, det må jo være lidt ligesom med IT. Man skal ikke bruge IT for IT's skyld, man ikke hellere ikke måle på børnene for politikerens skyld.

Evalueringsmetoder
  1. Feed Up – Hvor skal jeg hen? (målet)
  2. Feed Back – Hvordan klarer jeg mig? (fremskridt)
  3. Feed Forward – Hvor skal jeg hen herfra? (hvilke aktiviteter må iværksættes for at gøre fremskridt)
Hatties niveau.
  1. Feedback på opgaveniveauet omhandler de mere overfladiske fakta ved opgaven og fokuserer således på elevens viden og indholdet i læringsopgaven. 
  2. Feedback på procesniveauet går et trin dybere ned til de underliggende strategier, som kommer til udtryk i læreprocessen. Det omhandler således elevens tilgang til læringsstoffet.
  3. Feedback på selvreguleringsniveauet fokuserer på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven og understøtter derved metakognitive strategier.
Når læreren tydeliggør målene og viser eleverne, hvad de må gøre for at nå målene, vil eleverne lære mere (Hatties 2009).
 


Den gode feedback må give eleverne information om, hvor de skal hen (Feed up), hvor de er nu (Feed back), og hvad der er næste skridt (Feed forward).(SH, s. 10)
Den almindelige ros, der gives i mange klasseværelser, er rettet mod eleven som person, hvilket betyder, at der roses for opførsel i stedet for bedrift. Denne form for feedback understøtter ikke læringen (LH, s. 11).


"I din opgave ..." ved feedback på opgave niveau, "Når du arbejder ..." ved feedback på proces niveau og "Når du vælger at ..." ved feedback på selvregulerings niveau.(LH s13). Det er meget fint, men det er en 3. klasse hun underviser, og kan man forvente, at elever, der ikke kan binde sit snørebånd, kan skelne disse tre typer af feedback? I virkeligheden ville det være befriende, hvis hun lod dem være børn, bare engang imellem, og ikke reducerede dem til næste generations skatteydere. 



 

Blooms taksonomi

 
I hverdagen
 
 
 
 
 
God video om hvordan man kan anvende Bloom på skolen.