Blog2

Hvordan kan jeg så løse problemet med den mindre tid?

Her giver Illeris' læringstrekant et svar: bedre læring gennem bedre motivation. Det kan ske gennem en mere differentieret brug af IT. Der er et hav af forskellige platforme på nettet, man kan bruge.

Illeris skriver:
"Man kan ikke meningsfuldt tale om læring, uden at der er et læringsindhold, et eller andet der læres. Det kan fx have karakter af viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt, mening, holdninger eller kvalifikationer" KI, Læring, s. 37).

 

Det er så det, jeg skal formidle i en sådan form, at eleverne bliver fanget af det.

Det kunne fx være en ny måde at lave udfoldning på, hvor vi gennem en  digital platform finder en anden tilgang til emnet. Ved hjælp af fx YouTube får eleverne mulighed for at forberede morgendagens emne på forhånd ved at se små hurtige film om emnet, enten på vej hjem i bussen/toget eller hjemme om aften sammen med kæresten. På den måde viser de deres uddannelse frem, og giver sig selv en status, som så giver bedre selvværd. Dette selvværd vil så komme til udtryk i klassen, hvor de fra start er mere med, og ved hvad emnet handler om.

 

At vide hvorfor de skal lære noget bestemt, kan også virke motiverende på eleverne.

Her kommer Blooms taksonomi ind i billedet. Hvis eleverne har en forforståelse for emnet, kan jeg som faglærer starte min undervisning højere oppe på Blooms taksonomi, så kan jeg gå direkte op på anvendelse. Det betyder meget for den enkelte elev, at de kan deltage fra start, det vil sige at kunne komme med bemærkninger om og stille kvalificerede spørgsmål til emnet.

 

 

Blooms taksonomi



 

Hvis vi vender tilbage til Illeris, så siger han, at al læring sker gennem lysten til læring. Han kalder

det drivkraft:

"Det drejer sig helt fundamentalt om, at der skal psykisk energi til at gennemføre en læreproces - faktisk anvendes en betydelig del af et menneskes energiforbrug til psykiske processer. Der skal være noget, der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Det er et af de vigtigste resultater af de seneste tiårs lærings- og hjerneforskning, at spørgsmålet om læringens drivkraft eller drivkræfter - dvs. om den fx er drevet af lyst og interesse eller af nødvendighed eller tvang" (KI, s. 37).

 

Mine didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i Hiim og Hippe teorier. Deres didaktiske model passer fint på min situation og kan bruges på alle hold, særligt det, de kalder læringsforudsætninger er i den grad med til at gøre en forskel på de stille elever.

 

Læringsforudsætninger:

Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning. (Jan Emtjær Jensen 2012) 

Netop ved at forbedre de stille elevers muligheder for at forberede sig hjemme, øger vi deres motivation for læring og for at deltage i det hele taget.



Lysten til at lære kan komme gennem de digitale platforme, hvor eleverne mere eller mindre kan lege sig igennem skoletiden. Fx ved at lave to eller tre små film om et bestemt problemstilling og lægge dem på YouTube, kan eleverne se dem igen og igen hjemme, uden at der er nogen, der kommer med bemærkninger. Man kunne også kommunikere ud til dem gennem smedeafdelingens Facebook side.

Smartphonen kunne bruge til at tage billeder af svejsninger og efterfølgende gå på nettet og se om de kan godkendes efter ISO/DS 5817



Ved at bruge Web 2.0 bruger vi de platforme, som de fleste unge bruger i deres fritid, dermed er de i vante omgivelser.

"Blandt sådanne målgrupper er der en udbredt fritidsmæssig brug af web 2.0-sites og -aktiviteter, i særlig grad af social software som Arto, Facebook og MySpace samt multimediedelingssites som Flickr og Youtube", (NBD og LJ, s. 27)-

Den tid, der så bliver tilovers ved ikke at skulle undervise hele tiden, kan man som faglærer så bruge på alle de ting, som ikke står på skemaet, fx fungere som kontaktlærer, mentor og socialrådgiver.

Under hele seancen ser jeg faglæreren som den, der skaber samspil, den, der vælger hvilke emner og platforme, der skal bruges på hvilket . Illeris gør dog opmærksom på, at læring ikke finder sted i et vakuum, men skal ses i en samfundsmæssig kontekst.

 

Her er et par eksempler på film, de er hjemmelavede.

 

Video 1



Video 2



 

Det er små film af den type, der skal afhjælpe  problemet med tiden. De kunne ligge på Facebook, hvor eleverne indbyrdes ville kunne kommentere og debattere filmen og opgaven via den interaktive platform, evt. også i Messenger. Det kunne så give grundlag for andre holdsammensætninger, da eleverne så selv ville finde sammen på kryds og tværs i konstellationer jeg ikke nødvendigvis ville finde på. Det ville så betyde, at der ikke længere vil være den forståelseskløft som tavleundervisning godt kan indebære. På den måde er jeg som faglærer ikke længere ham, som opdeler eller inddeler, men ham som bare observerer om det fungerer.
Filmene kunne også bare ligge på elevfælles, til almen brug.