Feed Up-Back-forward

Feed, nu, før og efter

Start med en lille film, den er god, lidt sjov og fuld af fejl.

                                          https://www.youtube.com/watch?v=0jS9eA-IX3s

Det er de små fejl, der gør den værd at se, det giver den noget dejligt menneskeligt og mindre belærende.

Der er mange forskellige læringsstrategier : hukommelsesstrategi, elaboreringsstrategi, forforståelse, organiseringssstrategi, metakognitiv læringsstrategi, affektiv læringsstrategi - der er mange måder at lære på, men der er ikke kun én bestemt måde at lære på.  Det er det samme med feedback modeller.
Feedback på eleven som person, fx "dygtige pige", "godt gjort", eller "du må arbejde mere", virker ikke motiverende, selv om det er positivt. Modsat kan negativ feedback påvirke eleverne vilje til at lære (PK, s. 204).
Preben Olund Kirkegaards påstand er, at elevernes faglige og sociale læringsudbytte fremmes gennem elevfeedback og læringsstrategier (PK, s. 219).
PK skriver også på side 220, at der ikke er nogen data, der viser, hvordan de tre læringsstrategier skal anvendes i forhold til at fremme læringsudbyttet hos eleverne.

Hatties siger mange fornuftige ting, som man kan bruge i hverdagen og som giver mening, når man tænker over ens egen hverdag. Derfor er jeg også lidt ked af hans målepind D*o,4, som for mig er endnu et værktøj for DJØF'ere til at måle og veje, hvad andre laver, og hvor vi nu kan spare. Evidens er det nye sort, bliver der skrevet, men også at det kommer efter Pisa panikken og andre måle værktøjer, det må jo være lidt ligesom med IT. Man skal ikke bruge IT for IT's skyld, man ikke hellere ikke måle på børnene for politikerens skyld.

Evalueringsmetoder

1. Feed Up – Hvor skal jeg hen? (målet)
2. Feed Back – Hvordan klarer jeg mig? (fremskridt)
3. Feed Forward – Hvor skal jeg hen herfra? (hvilke aktiviteter må iværksættes for at gøre fremskridt)

Hatties niveau.

1. Feedback på opgaveniveauet omhandler de mere overfladiske fakta ved opgaven og fokuserer således på elevens viden og indholdet i læringsopgaven. 
2. Feedback på procesniveauet går et trin dybere ned til de underliggende strategier, som kommer til udtryk i læreprocessen. Det omhandler således elevens tilgang til læringsstoffet.
3. Feedback på selvreguleringsniveauet fokuserer på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven og understøtter derved metakognitive strategier.

Når læreren tydeliggør målene og viser eleverne, hvad de må gøre for at nå målene, vil eleverne lære mere (Hatties 2009).
 



Den gode feedback må give eleverne information om, hvor de skal hen (Feed up), hvor de er nu (Feed back), og hvad der er næste skridt (Feed forward).(SH, s. 10)
Den almindelige ros, der gives i mange klasseværelser, er rettet mod eleven som person, hvilket betyder, at der roses for opførsel i stedet for bedrift. Denne form for feedback understøtter ikke læringen (LH, s. 11).

"I din opgave ..." ved feedback på opgave niveau, "Når du arbejder ..." ved feedback på proces niveau og "Når du vælger at ..." ved feedback på selvregulerings niveau.(LH s13). Det er meget fint, men det er en 3. klasse hun underviser, og kan man forvente, at elever, der ikke kan binde sit snørebånd, kan skelne disse tre typer af feedback? I virkeligheden ville det være befriende, hvis hun lod dem være børn, bare engang imellem, og ikke reducerede dem til næste generations skatteydere.