Min blogliste

lørdag den 30. september 2017

Blog3


Jeg har prøvet at lave en realistisk opgave, hvor mit forslag til at løse problemet er forholdsvis enkelt. Det har jeg valgt, da jeg skal ikke forvente, der vil være mulighed for, at jeg kan komme tilbage og lave de store ændringer på skolen, bl.a. økonomiske årsager. Derfor har jeg valgt at lave et par film på YouTube

Jeg synes faktisk skolen er godt med digitalt, og de er meget på forkant med nyt. Problemet er nok mere, at vi nu kun er 4 faglærere tilbage i teamet. Da jeg startede for 5 år siden,var vi 10 faglærere, men antallet af hold har ikke ændret sig. Aldersmæssigt er vi i lærerteamet en på 64 år, en på 61 år og to på 50 år, så selvom jeg kommer tilbage fuld af iver, kunne jeg godt frygte, at jeg løber panden mod en mur, men det skal ikke forhindre mig i at prøve. Jeg har faktisk lige hørt, at vi har fået et sæt kameraer, så vi kan Skype med afdelingen i Køge, så kan vi jo begynde med at eksperimentere med at undervise mellem byerne via Skype.

Vi havde i nogle år ERFA-metal møder, hvor vi kunne udveksle ideer skolerne imellem. Og der blev der faktisk brugt meget tid på at drøfte anvendelse af digitale platforme. De møder har ledelsen nu overtaget planlægningen af, og det har desværre betydet, at vi meget længe ikke har været til et møde af denne slags. Vi hører simpelthen ikke mere til det.

Jeg vil prøve at lave nogle lidt længere film, for på den måde at afprøve om mine ideer/teorier holder.  Jeg må indrømme, at Bourdieu og hans teori om Habitus og symbolsk vold, nok sidder lidt i baghovedet, så når jeg laver de her film, er det med tanke på de stille elever, og deres evner. Filmene skal laves, så de viser et klart mål, og mange af dem skal ikke være længere end 1-2 minutter, for længere kan de fleste elever ikke holde fokus.    

Film på Youtube løser på den lange bane noget af tidsproblemet på den måde, at den i en vis grad frigør mig for undervisning, så jeg kan koncentrere mig om anvendelse og den enkelte elev i stedet. Det er netop denne form for undervisning, praktisk og virkelighedsnær, de unge efterspørger,  fordi det minder om virksomheden og hverdagen Det er dog langt fra nok til at hjælpe alle de stille elever - ideelt set burde vi have ansat mindst én faglærer mere.

Jeg vil forsøge at lave filmene i de perioder, hvor jeg ikke har hold, så det heller ikke tager tid fra eleverne at producere filmene. Jeg vil også forsøge at lokke de andre lærere med i produktionen, idet jeg håber, at de også vil kunne se fordelene i at tilrettelægge en del af undervisningen på denne måde.

Hvis vi ser på Hatties, så er det ikke faglærerens kunnen eller viden om emnet, der er afgørende, men mere relationen mellem lærer og elev, og det er her, at tiden hvor man er i kontakt med eleven - også om andet end lige det faglige - kommer 100 gange tilbage.

»Når læreren viser interesse for en, så får man det ikke sådan 'Nå, man er bare en elev'. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg lærer noget.« (LK, 2016).

Jeg finder i øvrigt Hatties skala over/under 0,4 svær at forstå i forhold til, hvorfor det lige er 0,4, der er afgørende for elevens mulighed for at lære.
Eksempler på Hatties top 150, hvor man dog ikke skal stirre sig blind på nummereringen af de enkelte ting:

 4.      Lærertroværdighed 0,90

 9.       Lærertydelighed 0,75

12.      Lærer-elev-relationer 0,72

50.      Motivation 0,48

136.    Lærers viden om faget/emnet 0,09

Hos mange unge med lidt udfordringer har vi et godt ry, for de ved godt, at vi ikke bare smider dem ud ved tegn på problemer- Dertil skal lige siges, at de også ved, at de skal yde for at nyde - vi giver ikke svendebrevet væk, det ville være at nedgøre mit eget bordeauxrøde brev, og når alt kommer til alt er det jo beviset på at man tilhører eliten.

lørdag den 23. september 2017

transfer

 

Transfer

 
 

  1. Fra værksted til klasselokale, omvendt læringen.
  2. Fra teori i klasselokale, til værksted, valse, først udregning så praktik, se hvad der sker med målene og jernet. 
  3. kun svejseværksted, transfer gennem hånden.
Transfer dyrker lighederne.
Grænse overskridning dyrker forskelligheden.
Man skal bruge forskellighederne/problemerne til noget positivt. fx forskellen mellem arbejdes metoder i virksomhederne og på skolen. 

tirsdag den 19. september 2017

Blog2

Hvordan kan jeg så løse problemet med den mindre tid?

Her giver Illeris' læringstrekant et svar: bedre læring gennem bedre motivation. Det kan ske gennem en mere differentieret brug af IT. Der er et hav af forskellige platforme på nettet, man kan bruge.




Illeris skriver:
"Man kan ikke meningsfuldt tale om læring, uden at der er et læringsindhold, et eller andet der læres. Det kan fx have karakter af viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt, mening, holdninger eller kvalifikationer" KI, Læring, s. 37).
 
Det er så det, jeg skal formidle i en sådan form, at eleverne bliver fanget af det.
Det kunne fx være en ny måde at lave udfoldning på, hvor vi gennem en  digital platform finder en anden tilgang til emnet. Ved hjælp af fx YouTube får eleverne mulighed for at forberede morgendagens emne på forhånd ved at se små hurtige film om emnet, enten på vej hjem i bussen/toget eller hjemme om aften sammen med kæresten. På den måde viser de deres uddannelse frem, og giver sig selv en status, som så giver bedre selvværd. Dette selvværd vil så komme til udtryk i klassen, hvor de fra start er mere med, og ved hvad emnet handler om.
 
At vide hvorfor de skal lære noget bestemt, kan også virke motiverende på eleverne.
Her kommer Blooms taksonomi ind i billedet. Hvis eleverne har en forforståelse for emnet, kan jeg som faglærer starte min undervisning højere oppe på Blooms taksonomi, så kan jeg gå direkte op på anvendelse. Det betyder meget for den enkelte elev, at de kan deltage fra start, det vil sige at kunne komme med bemærkninger om og stille kvalificerede spørgsmål til emnet.
 
 
Blooms taksonomi

 
Hvis vi vender tilbage til Illeris, så siger han, at al læring sker gennem lysten til læring. Han kalder
det drivkraft:
"Det drejer sig helt fundamentalt om, at der skal psykisk energi til at gennemføre en læreproces - faktisk anvendes en betydelig del af et menneskes energiforbrug til psykiske processer. Der skal være noget, der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Det er et af de vigtigste resultater af de seneste tiårs lærings- og hjerneforskning, at spørgsmålet om læringens drivkraft eller drivkræfter - dvs. om den fx er drevet af lyst og interesse eller af nødvendighed eller tvang" (KI, s. 37).
 
Mine didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i Hiim og Hippe teorier. Deres didaktiske model passer fint på min situation og kan bruges på alle hold, særligt det, de kalder læringsforudsætninger er i den grad med til at gøre en forskel på de stille elever.
 
Læringsforudsætninger:

Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning. (Jan Emtjær Jensen 2012) 

Netop ved at forbedre de stille elevers muligheder for at forberede sig hjemme, øger vi deres motivation for læring og for at deltage i det hele taget.


Lysten til at lære kan komme gennem de digitale platforme, hvor eleverne mere eller mindre kan lege sig igennem skoletiden. Fx ved at lave to eller tre små film om et bestemt problemstilling og lægge dem på YouTube, kan eleverne se dem igen og igen hjemme, uden at der er nogen, der kommer med bemærkninger. Man kunne også kommunikere ud til dem gennem smedeafdelingens Facebook side.
Smartphonen kunne bruge til at tage billeder af svejsninger og efterfølgende gå på nettet og se om de kan godkendes efter ISO/DS 5817

Ved at bruge Web 2.0 bruger vi de platforme, som de fleste unge bruger i deres fritid, dermed er de i vante omgivelser.

"Blandt sådanne målgrupper er der en udbredt fritidsmæssig brug af web 2.0-sites og -aktiviteter, i særlig grad af social software som Arto, Facebook og MySpace samt multimediedelingssites som Flickr og Youtube", (NBD og LJ, s. 27)-

Den tid, der så bliver tilovers ved ikke at skulle undervise hele tiden, kan man som faglærer så bruge på alle de ting, som ikke står på skemaet, fx fungere som kontaktlærer, mentor og socialrådgiver.
Under hele seancen ser jeg faglæreren som den, der skaber samspil, den, der vælger hvilke emner og platforme, der skal bruges på hvilket . Illeris gør dog opmærksom på, at læring ikke finder sted i et vakuum, men skal ses i en samfundsmæssig kontekst.
 
Her er et par eksempler på film, de er hjemmelavede.
 
Video 1

Video 2

 
Det er små film af den type, der skal afhjælpe  problemet med tiden. De kunne ligge på Facebook, hvor eleverne indbyrdes ville kunne kommentere og debattere filmen og opgaven via den interaktive platform, evt. også i Messenger. Det kunne så give grundlag for andre holdsammensætninger, da eleverne så selv ville finde sammen på kryds og tværs i konstellationer jeg ikke nødvendigvis ville finde på. Det ville så betyde, at der ikke længere vil være den forståelseskløft som tavleundervisning godt kan indebære. På den måde er jeg som faglærer ikke længere ham, som opdeler eller inddeler, men ham som bare observerer om det fungerer.
Filmene kunne også bare ligge på elevfælles, til almen brug.














lørdag den 16. september 2017

undervisning dag 6

Blended learning

Ved e-læring forstås planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse (OC, .s. 26).
Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesun-dervisning (OC, s. 27).
I rapporten skriver de, at E-learning giver mulighed for mere læring, hurtigere læring, dybere læring og anderledes læring, men jeg synes ikke de giver et svar på, hvor de ved det fra.

E-learning kan i sig selv ikke tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte på erhvervsskolerne (OC, s. 35).
En australsk undersøgelse påviser, at blended learning giver bedre læringseffekt, end hvis eleverne udelukkende har onlineundervisning: 

  1. Ca. 60 % af erhvervsskoleleverne fortæller, at deres erfaringer med e-læring har øget deres kompetencer i at bruge teknologi.
  2. 55 % af eleverne siger, at e-læring hjælper dem med at udføre deres arbejde i virksomheden bedre.
  3. 42 % siger, at det har hjulpet dem til at få et bedre job og 66 % siger, at de forventer at kunne forbedre deres jobmuligheder i fremtiden som et resultat af at have brugt e-læring i deres uddannelse.
  4. 66 % af eleverne fortæller, at e-læring og e-læringsressourcer understøtter deres læring og at den fleksibilitet, som e-læring giver eleverne, værdsættes højt.
God E-læring afhænger af hele organisatoren og ikke kun læreren.
 
Blended learning giver nogle nye muligheder i undervisningen. Blandt andet det med at lære uden lærer, men af hinanden, lyder spændende, og jeg tror allerede, jeg har ide til at afprøve det, fx ved at:

- Sætte dem i gang med fyrfadslampen (intro)
- Lade dem arbejde alene i værkstedet (læring)
- Afslutte dagen med et spørgeskema og evaluering af opgave.

Spørgeskema:
  1. Hvor lang tid brugte du på opgaven?
  2. Ved tvivlsspørgsmål, hvem snakkede du med?
  3. Hvor svær var opgaven at løse på egen hånd?
  4. Fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, hvor god er din fyrfadslampe blevet?  
Man kan ikke rigtig bruge de eksempler, der er nævnt i rapporten til noget, der er ikke nogen af dem, der fanger en.
 
Principper i E-learning

 Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål?
 Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres?
 Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil?
 Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder?
 Hvor og hvornår: I hvilke rum og i hvilke tidsrum skal undervisningen foregå?
 


 
 
 
Et personligt læringsmiljø kan konkret bestå af web 2.0-tjenester, kommunikationsprogrammer som Skype og andre typer læremidler som mindmaps, digitale portfolioer, dvs. de værktøjer, sociale sammenhænge og tjenester, der udgør den enkelte lærendes læringsomgivelser, og som støtter den lærende i at styre og forfølge deres egne læringsmæssige mål (JBA, DC, JJH. s.17).
 



Modellen viser, at der er tre centrale undervisningsopgaver.

Skal vi Skype?

Artiklen handler om brug af Skype, Facetime mv. til at holde videokonference. Vi har i afdelingen brugt Skype til teammøder, da vi har 2 afdelinger i forskellige byer, og jeg synes altid der er bøvl med det. Enten mangler lyden eller billedet. Vi brugte pc'en til det, og det kan ikke anbefales. Hvis man som udgangspunkt må regne med samme problemer ved undervisningsbrug, tror jeg ikke det vil vinde indpas i smedeafdelingen. Der er da heller ikke noget undervisningsformål med at starte noget op. 

 


 
 
 
 
 
 

torsdag den 14. september 2017

Blog1

Tid til den enkelte.


Det er ikke reformens skyld, for den giver i virkeligheden flere timer med eleverne, men det er netop fordi vi nu underviser 5 dage om ugen. at jeg ikke længere har tid til Smededrengene, tid til at sidde ned og tag en snak, eller bruge den tid, det tager for at den enkelte forstår det emne, vi nu har.

Som lærer er man ikke kun faglærer, men også kontaktlærer, mentor, socialrådgiver og kammerat. Der er tit nogle ting oppe i hovedet på de forskellige drenge, vi først skal have af vejen. før vi kan gå i gang med at arbejde. I klasseværelset kan den være helt gal, fordi de her ikke har noget andet sted at gå hen, hvis det bliver for meget for dem - den mulighed har de trods alt i værkstedet. Da jeg ikke længere har de undervisningsfri dage, som vi havde før reformen, er de mere overladt til sig selv. Førhen havde de grundfag på hovedforløbene, de dage brugte vi faglærere så på forberedelse og til at finde en ny måder at forklare dem emnerne på, hvis der nu var en der var gået helt kold i et emne. Men vi hentede dem også i timerne for lige at høre hvordan det gik, snakke og aftale de ting, som vi kunne bruge fremadrettet, det var netop de ting de havde hovedet, vi her fik styr på.

Hvis først de begynder at føle sig overladt til sig selv, mister de fuldstændig motivationen til at lære noget nyt, og så begynder de at sive fra undervisningen. Det er de stille og dem, der i forvejen har det svært, vi taber først.

Det gælder for os om at skabe en homogen gruppe, der til svendeprøven holder sammen og hvad vigtigere er, arbejder sammen.


 Gerningsstedet. Betina med H1
 
Klasseværelse ved værkstedet, det er H1 hold med Betina som underviser. Det er også her de største udfordringer er.
 

 

Værkstedet

Det er tit her de forskellige elever blomster.
 
  kantpresse

  
Kantpressen er den maskine, der på verdensplan dræber eller lemlæster flest faglært og ufaglærte smede.
 
  
Plasmaskærer


 
En maskine til at skære jern. Den store dyre udgave kan skære op til 30 mm tykke plader, at bruge den er lidt som at spille computer. Eleverne elsker den.

Hvem er så de stille elever, jeg vil lige komme med et par eksempler:
  1. Elev 1, 25 år. Hans krops halvdele er ikke lige store. Skal på h3 til april, han ville ikke bestå svendeprøven hvis han havde været på ny reform.
  2. Elev 2, 22 år. Han havde kræft i hjernen som barn og har derfor kun en hjernehalvdel. Skal på h2 til oktober, er på ny reform.
  3. Elev 3, har eksperters ord for at hans nervebaner i hjernen er svitset pga. hash. (fik 4)  
  4. Elev 3 er 100% døv (fik 7)
  5. Elev 4 hører stemmer og valfarter ind og ud af den lukkede. (fik 02)
  6. Elev 5, 25 år. Hun stoppede efter et selvmordsforsøg.
Som Steen siger, hos os er der plads til alle. De tager tid, men det er en fornøjelse. 
 
Lad mig fortælle lidt mere om Elev 2:
Han siger aldrig noget i teoritimerne, da han godt ved, at hvis han svarer forkert, står han for skud fra de andre. Han kan ikke huske så godt og bliver så træt til middag, at vi tit sender ham hjem.
 
Hvis vi nu begynder at optage teorien på video, vil han kunne se den hjemme om aftenen og stadig være med dagen efter. Hvis alle så teorien hjemme, kunne jeg så bruge tiden sammen med ham og de andre stille, eller dem der ikke havde set eller forstået den.
 
Hvis nu alle eleverne var forberedte og havde en forforståelse for emnet, ville jeg ikke skulle bruge tid på den del, og det ville frigøre mig til tale med alle om de ting, de synes de har det svært med, og hvilken emner de gerne vil have lidt mere af og på den måde få det maksimale ud af undervisningen.