Blog3

Jeg har prøvet at lave en realistisk opgave, hvor mit forslag til at løse problemet er forholdsvis enkelt. Det har jeg valgt, da jeg skal ikke forvente, der vil være mulighed for, at jeg kan komme tilbage og lave de store ændringer på skolen, bl.a. økonomiske årsager. Derfor har jeg valgt at lave et par film på YouTube

Jeg synes faktisk skolen er godt med digitalt, og de er meget på forkant med nyt. Problemet er nok mere, at vi nu kun er 4 faglærere tilbage i teamet. Da jeg startede for 5 år siden,var vi 10 faglærere, men antallet af hold har ikke ændret sig. Aldersmæssigt er vi i lærerteamet en på 64 år, en på 61 år og to på 50 år, så selvom jeg kommer tilbage fuld af iver, kunne jeg godt frygte, at jeg løber panden mod en mur, men det skal ikke forhindre mig i at prøve. Jeg har faktisk lige hørt, at vi har fået et sæt kameraer, så vi kan Skype med afdelingen i Køge, så kan vi jo begynde med at eksperimentere med at undervise mellem byerne via Skype.

Vi havde i nogle år ERFA-metal møder, hvor vi kunne udveksle ideer skolerne imellem. Og der blev der faktisk brugt meget tid på at drøfte anvendelse af digitale platforme. De møder har ledelsen nu overtaget planlægningen af, og det har desværre betydet, at vi meget længe ikke har været til et møde af denne slags. Vi hører simpelthen ikke mere til det.

Jeg vil prøve at lave nogle lidt længere film, for på den måde at afprøve om mine ideer/teorier holder.  Jeg må indrømme, at Bourdieu og hans teori om Habitus og symbolsk vold, nok sidder lidt i baghovedet, så når jeg laver de her film, er det med tanke på de stille elever, og deres evner. Filmene skal laves, så de viser et klart mål, og mange af dem skal ikke være længere end 1-2 minutter, for længere kan de fleste elever ikke holde fokus.    

Film på Youtube løser på den lange bane noget af tidsproblemet på den måde, at den i en vis grad frigør mig for undervisning, så jeg kan koncentrere mig om anvendelse og den enkelte elev i stedet. Det er netop denne form for undervisning, praktisk og virkelighedsnær, de unge efterspørger,  fordi det minder om virksomheden og hverdagen Det er dog langt fra nok til at hjælpe alle de stille elever - ideelt set burde vi have ansat mindst én faglærer mere.

Jeg vil forsøge at lave filmene i de perioder, hvor jeg ikke har hold, så det heller ikke tager tid fra eleverne at producere filmene. Jeg vil også forsøge at lokke de andre lærere med i produktionen, idet jeg håber, at de også vil kunne se fordelene i at tilrettelægge en del af undervisningen på denne måde.

Hvis vi ser på Hatties, så er det ikke faglærerens kunnen eller viden om emnet, der er afgørende, men mere relationen mellem lærer og elev, og det er her, at tiden hvor man er i kontakt med eleven - også om andet end lige det faglige - kommer 100 gange tilbage.

»Når læreren viser interesse for en, så får man det ikke sådan 'Nå, man er bare en elev'. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg lærer noget.« (LK, 2016).

Jeg finder i øvrigt Hatties skala over/under 0,4 svær at forstå i forhold til, hvorfor det lige er 0,4, der er afgørende for elevens mulighed for at lære.
Eksempler på Hatties top 150, hvor man dog ikke skal stirre sig blind på nummereringen af de enkelte ting:

 4.      Lærertroværdighed 0,90

 9.       Lærertydelighed 0,75

12.      Lærer-elev-relationer 0,72

50.      Motivation 0,48

136.    Lærers viden om faget/emnet 0,09

Hos mange unge med lidt udfordringer har vi et godt ry, for de ved godt, at vi ikke bare smider dem ud ved tegn på problemer- Dertil skal lige siges, at de også ved, at de skal yde for at nyde - vi giver ikke svendebrevet væk, det ville være at nedgøre mit eget bordeauxrøde brev, og når alt kommer til alt er det jo beviset på at man tilhører eliten.

tanker

 

 

 

 

 

 

 

transfer

 

Transfer

 

 

1. Fra værksted til klasselokale, omvendt læringen.
2. Fra teori i klasselokale, til værksted, valse, først udregning så praktik, se hvad der sker med målene og jernet. 
3. kun svejseværksted, transfer gennem hånden.

Transfer dyrker lighederne.

Grænse overskridning dyrker forskelligheden.

Man skal bruge forskellighederne/problemerne til noget positivt. fx forskellen mellem arbejdes metoder i virksomhederne og på skolen. 

Blog2

Hvordan kan jeg så løse problemet med den mindre tid?

Her giver Illeris' læringstrekant et svar: bedre læring gennem bedre motivation. Det kan ske gennem en mere differentieret brug af IT. Der er et hav af forskellige platforme på nettet, man kan bruge.

Illeris skriver:
"Man kan ikke meningsfuldt tale om læring, uden at der er et læringsindhold, et eller andet der læres. Det kan fx have karakter af viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt, mening, holdninger eller kvalifikationer" KI, Læring, s. 37).

 

Det er så det, jeg skal formidle i en sådan form, at eleverne bliver fanget af det.

Det kunne fx være en ny måde at lave udfoldning på, hvor vi gennem en  digital platform finder en anden tilgang til emnet. Ved hjælp af fx YouTube får eleverne mulighed for at forberede morgendagens emne på forhånd ved at se små hurtige film om emnet, enten på vej hjem i bussen/toget eller hjemme om aften sammen med kæresten. På den måde viser de deres uddannelse frem, og giver sig selv en status, som så giver bedre selvværd. Dette selvværd vil så komme til udtryk i klassen, hvor de fra start er mere med, og ved hvad emnet handler om.

 

At vide hvorfor de skal lære noget bestemt, kan også virke motiverende på eleverne.

Her kommer Blooms taksonomi ind i billedet. Hvis eleverne har en forforståelse for emnet, kan jeg som faglærer starte min undervisning højere oppe på Blooms taksonomi, så kan jeg gå direkte op på anvendelse. Det betyder meget for den enkelte elev, at de kan deltage fra start, det vil sige at kunne komme med bemærkninger om og stille kvalificerede spørgsmål til emnet.

 

 

Blooms taksonomi



 

Hvis vi vender tilbage til Illeris, så siger han, at al læring sker gennem lysten til læring. Han kalder

det drivkraft:

"Det drejer sig helt fundamentalt om, at der skal psykisk energi til at gennemføre en læreproces - faktisk anvendes en betydelig del af et menneskes energiforbrug til psykiske processer. Der skal være noget, der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Det er et af de vigtigste resultater af de seneste tiårs lærings- og hjerneforskning, at spørgsmålet om læringens drivkraft eller drivkræfter - dvs. om den fx er drevet af lyst og interesse eller af nødvendighed eller tvang" (KI, s. 37).

 

Mine didaktiske overvejelser tager udgangspunkt i Hiim og Hippe teorier. Deres didaktiske model passer fint på min situation og kan bruges på alle hold, særligt det, de kalder læringsforudsætninger er i den grad med til at gøre en forskel på de stille elever.

 

Læringsforudsætninger:

Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning. (Jan Emtjær Jensen 2012) 

Netop ved at forbedre de stille elevers muligheder for at forberede sig hjemme, øger vi deres motivation for læring og for at deltage i det hele taget.



Lysten til at lære kan komme gennem de digitale platforme, hvor eleverne mere eller mindre kan lege sig igennem skoletiden. Fx ved at lave to eller tre små film om et bestemt problemstilling og lægge dem på YouTube, kan eleverne se dem igen og igen hjemme, uden at der er nogen, der kommer med bemærkninger. Man kunne også kommunikere ud til dem gennem smedeafdelingens Facebook side.

Smartphonen kunne bruge til at tage billeder af svejsninger og efterfølgende gå på nettet og se om de kan godkendes efter ISO/DS 5817



Ved at bruge Web 2.0 bruger vi de platforme, som de fleste unge bruger i deres fritid, dermed er de i vante omgivelser.

"Blandt sådanne målgrupper er der en udbredt fritidsmæssig brug af web 2.0-sites og -aktiviteter, i særlig grad af social software som Arto, Facebook og MySpace samt multimediedelingssites som Flickr og Youtube", (NBD og LJ, s. 27)-

Den tid, der så bliver tilovers ved ikke at skulle undervise hele tiden, kan man som faglærer så bruge på alle de ting, som ikke står på skemaet, fx fungere som kontaktlærer, mentor og socialrådgiver.

Under hele seancen ser jeg faglæreren som den, der skaber samspil, den, der vælger hvilke emner og platforme, der skal bruges på hvilket . Illeris gør dog opmærksom på, at læring ikke finder sted i et vakuum, men skal ses i en samfundsmæssig kontekst.

 

Her er et par eksempler på film, de er hjemmelavede.

 

Video 1



Video 2



 

Det er små film af den type, der skal afhjælpe  problemet med tiden. De kunne ligge på Facebook, hvor eleverne indbyrdes ville kunne kommentere og debattere filmen og opgaven via den interaktive platform, evt. også i Messenger. Det kunne så give grundlag for andre holdsammensætninger, da eleverne så selv ville finde sammen på kryds og tværs i konstellationer jeg ikke nødvendigvis ville finde på. Det ville så betyde, at der ikke længere vil være den forståelseskløft som tavleundervisning godt kan indebære. På den måde er jeg som faglærer ikke længere ham, som opdeler eller inddeler, men ham som bare observerer om det fungerer.
Filmene kunne også bare ligge på elevfælles, til almen brug.















undervisning dag 6

Blended learning

Ved e-læring forstås planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse (OC, .s. 26).
Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesun-dervisning (OC, s. 27).
I rapporten skriver de, at E-learning giver mulighed for mere læring, hurtigere læring, dybere læring og anderledes læring, men jeg synes ikke de giver et svar på, hvor de ved det fra.

E-learning kan i sig selv ikke tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte på erhvervsskolerne (OC, s. 35).

En australsk undersøgelse påviser, at blended learning giver bedre læringseffekt, end hvis eleverne udelukkende har onlineundervisning: 

1. Ca. 60 % af erhvervsskoleleverne fortæller, at deres erfaringer med e-læring har øget deres kompetencer i at bruge teknologi.
2. 55 % af eleverne siger, at e-læring hjælper dem med at udføre deres arbejde i virksomheden bedre.
3. 42 % siger, at det har hjulpet dem til at få et bedre job og 66 % siger, at de forventer at kunne forbedre deres jobmuligheder i fremtiden som et resultat af at have brugt e-læring i deres uddannelse.
4. 66 % af eleverne fortæller, at e-læring og e-læringsressourcer understøtter deres læring og at den fleksibilitet, som e-læring giver eleverne, værdsættes højt.

God E-læring afhænger af hele organisatoren og ikke kun læreren.

 Blended learning giver nogle nye muligheder i undervisningen. Blandt andet det med at lære uden lærer, men af hinanden, lyder spændende, og jeg tror allerede, jeg har ide til at afprøve det, fx ved at:

- Sætte dem i gang med fyrfadslampen (intro)

- Lade dem arbejde alene i værkstedet (læring)

- Afslutte dagen med et spørgeskema og evaluering af opgave.

Spørgeskema:

1. Hvor lang tid brugte du på opgaven?
2. Ved tvivlsspørgsmål, hvem snakkede du med?
3. Hvor svær var opgaven at løse på egen hånd?
4. Fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, hvor god er din fyrfadslampe blevet?  

Man kan ikke rigtig bruge de eksempler, der er nævnt i rapporten til noget, der er ikke nogen af dem, der fanger en.

 

Principper i E-learning

 Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål?

 Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres?

 Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil?

 Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder?

 Hvor og hvornår: I hvilke rum og i hvilke tidsrum skal undervisningen foregå?

 



 

 

 

Et personligt læringsmiljø kan konkret bestå af web 2.0-tjenester, kommunikationsprogrammer som Skype og andre typer læremidler som mindmaps, digitale portfolioer, dvs. de værktøjer, sociale sammenhænge og tjenester, der udgør den enkelte lærendes læringsomgivelser, og som støtter den lærende i at styre og forfølge deres egne læringsmæssige mål (JBA, DC, JJH. s.17).

 



Modellen viser, at der er tre centrale undervisningsopgaver.

Skal vi Skype?
Artiklen handler om brug af Skype, Facetime mv. til at holde videokonference. Vi har i afdelingen brugt Skype til teammøder, da vi har 2 afdelinger i forskellige byer, og jeg synes altid der er bøvl med det. Enten mangler lyden eller billedet. Vi brugte pc'en til det, og det kan ikke anbefales. Hvis man som udgangspunkt må regne med samme problemer ved undervisningsbrug, tror jeg ikke det vil vinde indpas i smedeafdelingen. Der er da heller ikke noget undervisningsformål med at starte noget op. 

 



 

 

 

 

 

 

Elev forudsætninger

Blog1

Tid til den enkelte.

Det er ikke reformens skyld, for den giver i virkeligheden flere timer med eleverne, men det er netop fordi vi nu underviser 5 dage om ugen. at jeg ikke længere har tid til Smededrengene, tid til at sidde ned og tag en snak, eller bruge den tid, det tager for at den enkelte forstår det emne, vi nu har.

Som lærer er man ikke kun faglærer, men også kontaktlærer, mentor, socialrådgiver og kammerat. Der er tit nogle ting oppe i hovedet på de forskellige drenge, vi først skal have af vejen. før vi kan gå i gang med at arbejde. I klasseværelset kan den være helt gal, fordi de her ikke har noget andet sted at gå hen, hvis det bliver for meget for dem - den mulighed har de trods alt i værkstedet. Da jeg ikke længere har de undervisningsfri dage, som vi havde før reformen, er de mere overladt til sig selv. Førhen havde de grundfag på hovedforløbene, de dage brugte vi faglærere så på forberedelse og til at finde en ny måder at forklare dem emnerne på, hvis der nu var en der var gået helt kold i et emne. Men vi hentede dem også i timerne for lige at høre hvordan det gik, snakke og aftale de ting, som vi kunne bruge fremadrettet, det var netop de ting de havde hovedet, vi her fik styr på.

Hvis først de begynder at føle sig overladt til sig selv, mister de fuldstændig motivationen til at lære noget nyt, og så begynder de at sive fra undervisningen. Det er de stille og dem, der i forvejen har det svært, vi taber først.

Det gælder for os om at skabe en homogen gruppe, der til svendeprøven holder sammen og hvad vigtigere er, arbejder sammen.

 Gerningsstedet. Betina med H1

 

Klasseværelse ved værkstedet, det er H1 hold med Betina som underviser. Det er også her de største udfordringer er.

 



 



Værkstedet



Det er tit her de forskellige elever blomster.

 

  kantpresse



  

Kantpressen er den maskine, der på verdensplan dræber eller lemlæster flest faglært og ufaglærte smede.

 

  

Plasmaskærer





 

En maskine til at skære jern. Den store dyre udgave kan skære op til 30 mm tykke plader, at bruge den er lidt som at spille computer. Eleverne elsker den.

Hvem er så de stille elever, jeg vil lige komme med et par eksempler:

1. Elev 1, 25 år. Hans krops halvdele er ikke lige store. Skal på h3 til april, han ville ikke bestå svendeprøven hvis han havde været på ny reform.
2. Elev 2, 22 år. Han havde kræft i hjernen som barn og har derfor kun en hjernehalvdel. Skal på h2 til oktober, er på ny reform.
3. Elev 3, har eksperters ord for at hans nervebaner i hjernen er svitset pga. hash. (fik 4)  
4. Elev 3 er 100% døv (fik 7)
5. Elev 4 hører stemmer og valfarter ind og ud af den lukkede. (fik 02)
6. Elev 5, 25 år. Hun stoppede efter et selvmordsforsøg.

Som Steen siger, hos os er der plads til alle. De tager tid, men det er en fornøjelse. 

 

Lad mig fortælle lidt mere om Elev 2:

Han siger aldrig noget i teoritimerne, da han godt ved, at hvis han svarer forkert, står han for skud fra de andre. Han kan ikke huske så godt og bliver så træt til middag, at vi tit sender ham hjem.

 

Hvis vi nu begynder at optage teorien på video, vil han kunne se den hjemme om aftenen og stadig være med dagen efter. Hvis alle så teorien hjemme, kunne jeg så bruge tiden sammen med ham og de andre stille, eller dem der ikke havde set eller forstået den.

 

Hvis nu alle eleverne var forberedte og havde en forforståelse for emnet, ville jeg ikke skulle bruge tid på den del, og det ville frigøre mig til tale med alle om de ting, de synes de har det svært med, og hvilken emner de gerne vil have lidt mere af og på den måde få det maksimale ud af undervisningen.

 

 

 

 



Forsøg nr 2

Så prøver vi igen, vi kan jo lave det om

Illeris, Bloom, IT og mig

Baggrund.

Tid til den enkelte opgave er nu om dage det helt store problem på erhvervsskolerne. På grund af erhvervsskolereformen er der nu ikke sat tid af til lærerne til forberedelse, og mange ældre og meget erfarne medarbejdere, som var garvede ift. hurtigt at kunne forberede, er holdt op. Den tid, man som lærer har brug for til forberedelse, skal nu enten tages fra elevernes undervisningstid, eller man må prøve at finde en eller flere måder at spare tid på andre opgaver på, så man kan bruge så meget tid som muligt i værkstedet med eleverne.

En måde at finde tiden på kan være at forberede eleverne hjemmefra. Der er som regel nogle bestemte ting, de altid glemmer. og som de skal bruge igen og igen på skolen, men som de aldrig bruger ude hos mester. Det er særligt teknisk tegning og udfoldning, men det kan også være mere fagligt som CNC-styrede maskiner og elektrodesvejsning, som nu om dage ikke bruges meget ude hos mesteren, men som ikke desto mindre er et krav ved svendeprøven.

Problemformulering.
På den baggrund har jeg valgt denne problemformulering:
1.       Hvordan anvender jeg IT, rent fagligt.
2.       Hvordan får jeg eleverne til at bruge min IT-løsning.
3.       Hvad siger Blooms taksonomier om forberedte elever.

Jeg kan som faglærer anvende IT ved lave en række små film om netop de emner, de altid glemmer. På den måde kan jeg ved opstart af et hold henvise til de film på YouTube, og eleverne kan så forberede sig hjemmefra, når de allerede dagen før ved, hvad de skal , og hvor de kan hente informationerne. Eleverne er på den måde med til at vise ansvar og modenhed, samtidig giver det de lidt usikre elever mulighed for at komme på forkant med opgaven.

Hvorfor vil jeg løse problemet?
Hvordan har jeg tænkt mig at løse problemet?
Hvad siger teorierne om problemet?
Hvilken teoretisk værktøjer har jeg tænkt mig at bruge?
Hvilken digitale værktøjer kan man anvende?
Hvor begynder man at anvende de digitale værktøjer, på GF1-GF2 eller først på hovedforløbene?
Hvad kan den enkelte elev få ud af det?
Skal eleverne være en aktiv del af løsningen eller er det faglæreren?
Hvilken digitale værktøjer kan man anvende?
Hvad er mine fordele ved at løse problemet?
Hvad er smedeafdelingens fordel?
Hvordan får jeg teamet med på den?











 

tanker i køkkenet

Jeg har bestemt mig for kun at lave noget, der realistisk set også har en mulighed for at blive til noget hjemme på skolen. Man kunne jo godt fristes til at slå en masse store brød op i forbindelse med skoleopholdet, og når man så vender hjem på skolen, forbliver alt ved det gamle. Nogle gange skal man havde et skub, om ikke andet så ud over kanten.
 

Vejledning 1

Forsøg nr 1

 

 

                             Illeris, Bloom, IT og mig

Baggrund.

Tid til den enkelte opgave er nu om dage det helt store problem på erhvervsskolerne. På grund af erhvervsskolereformen er der nu ikke sat tid af til lærerne til forberedelse, og mange ældre og meget erfarne medarbejdere, som var garvede ift. hurtigt at kunne forberede, er holdt op. Den tid, man som lærer har brug for til forberedelse, skal nu enten tages fra elevernes undervisningstid, eller man må prøve at finde en eller flere måder at spare tid på andre opgaver på, så man kan bruge så meget tid som muligt i værkstedet med eleverne.

En måde at finde tiden på kan være at forberede eleverne hjemmefra. Der er også nogle bestemte ting, de altid glemmer. og som de skal bruge igen og igen på skolen, men som de aldrig bruger ude hos mester. Det er særligt teknisk tegning og udfoldning, men det kan også være mere fagligt som CNC-styrede maskiner og elektrodesvejsning, som nu om dage ikke bruges meget ude hos mesteren, men som ikke desto mindre er et krav ved svendeprøven.

Problemformulering.

På den baggrund har jeg valgt denne problemformulering:

1.       Hvordan anvender jeg IT, rent fagligt.

2.       Hvordan får jeg eleverne til at bruge den.

3.       Hvad siger Blooms taksonomier om forberedte elever.

Jeg kan som faglærer anvende IT ved lave en række små film om netop de emner, de altid glemmer. På den måde kan jeg ved opstart af et hold henvise til de film på YouTube, og eleverne kan så forberede sig hjemmefra, når de allerede dagen før ved hvad de skal bruge, og hvor de kan hente informationerne. Eleverne er på den måde med til at vise ansvar og modenhed, samtidig giver det de lidt usikre elever mulighed for at komme på forkant med opgaven.

Teori.

Her kan man begynde at se på Blooms taksonomi, hvor man kan gå op til trin 3, som er anvendelse, hvis eleverne ved fx svejseteori (til elektrode) havde set filmen om grader/vinkler og elektrodevalg. I Illeris’ lærings trekant, ser man indhold, drivkraft og samspil. Samspillet mellem Blooms taksonomi og Illeris læringstrekant er åbenlys. Illeris skriver om, hvordan forbereder eleverne, og Bloom om brugen af det forberedte.

Analyse.

Indholdet i filmene skal være fagligt højt og specifikt lavet til de problemstillinger, det er drivkraften for at få eleverne til at bruge dem. Samspillet er så, at jeg som faglærer har tid til rent smedefaglige ting, som at svinge smedehammeren (betyder at arbejde med ild og jern). I dag er det vigtigt for eleverne at kunne se meningen med tingene/opgaverne, de skal kunne se, at de kan bruge det ude i firmaet.

Hvis man forestillede sig at, filmene blev en succes og eleverne tog dem til sig, og man kunne se, at usikre elever kom bedre fra start i de forskellige fag og den ekstra tid blev brugt i værkstedet, så ville det give et stærkere socialt sammenhold, der så igen giver en bedre svendeprøve. Det ville så give grobund for at udvide antallet af film og sværhedsgrad.

Det skal her lige påpeges at man ikke skal bruge IT for IT’s skyld, eleverne vil hurtigt gennemskue om det, de skal, giver mening rent fagligt.

  

Der skulle være flere stikord

Og mig

Jeg vil dog stadig arbejde med det her.

 

 



Svejse typer Case 1

Måder at anvende youtube i undervisningen

 

Svejsning elektrode 111:

 

 

 

1. Se filmen.
2. Forklar filmen på skrift (hvad ser du, hvad sker der?)
3. Hvordan ville du gøre?
4. Kan Svejsningen godkendes efter 5817?
5. Hvis nej, forklar hvorfor.

Svejsning Tig 141:

 

 



 

 

 

 

1. Se filmen.
2. Forklar de særlige offshore regler
3. Forklar de forskellige metoder.

Opfølgning.                                                                                                                                               

Efterfølgende diskuteres de ting, eleverne har fundet frem til. Den tid, hvor der ikke er undervisning, kan så bruges som kontaktlærer for de elever, som har brug for at snakke om andet end faglige ting, eller som måske hænger lidt i bremsen.                                                                                                      

 



 

 

 



 

 

 

 

Video på youtube

video

Laver video til opgaven, det er ikke så lige til, man lyder jo som tosse, der ikke ved, hvad han vil :-)

Video 1

 

 

Video2

 

Jeg synes det er svært.

 







Multimodale Muligheder

multimodale muligheder

 

   Rikke Christoffersen Denning og Roland Hachmann

       

Læringsmål: at eleven ved, hvad der er målet.

Det bliver mere og mere tydeligt, at målet for eleven er ekstrem vigtigt, intet mål medfører ingen motivation og ingen læring.

Desuden er det vigtigt, at læremidlet gør brug af tydelige læseformål og læringsmål, så eleven ved, hvad der skal læses efter, og hvad der skal læres.

Det er samtidig afgørende, at disse læseformål og læringsmål hænger sammen

med den afsluttende evaluering og opsummering af kapitlerne (RCD og RH, s. 9).

Forskellige metoder.
Billedeserie.

En tredje måde hvorpå iLæremidlet bruger billeder og tegninger som understøttende element er fx

ved hjælp af billedserier. Billedserien nedenfor illustrerer et handlingsforløb, som eleven skal

gennemføre. Det er en form for instruktiv tekst, der skridt for skridt guider eleven fra start til slut ved

både at forklare og illustrere. På den måde kan eleverne få processen delt op i mindre dele, og den

visuelle gengivelse af processens dele er med til at understøtte de enkelte handlinger eleven skal

udføre. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan en billedserie forklarer processen, når man skal lave

en opsnøring. (RCD og RH; s 16)

Google Dokumenter

En del af tankerne bag iBogens aktiviteter er ,at eleverne skal være modtagere og producenter på

samme tid. De skal så at sige “læse med pennen i hånden”. Som en del af skriveprocesserne er
der i iLæremidlet nogle forberedte skriveskabeloner, som eleven kan skrive videre på.
Skriveskabelonerne åbnes i et Google dokument, som eleven gemmer på sin egen computer eller
på Google Drev. (RCD OG RH, s 17)
Det er et meget spændende projekt, som helt klar er værd at nærstudere med kollegaerne, ved et teammøde. 
Men som så mange andre skriver RCD og RH, at målet er det vigtigste for eleven, så er vi jo igen tilbage i Illeris' læringstrekant og Blooms taksonomi. 

 

Hvad kan bruges på erhvervsskolen

 

undervisningsdag 4

 

Vi snakkede om, hvad der kan bruges af IT på erhvervsskolen. Meget af det viste egner sig nok mest til undervisningsformen i gymnasiet, men i erhvervsskolesammenhæng er der måske den risiko, at vi kommer til at lyde som en flok gamle mænd, der kun kan sige faglige kompetencer, håndværk og håndværk. 

Evaluering
Elever skal kende målet for at kunne nå målet. Det er en ting evaluering kan bruges til. Evaluering kan også bruges til at ændre egen undervisning. Det er vigtigt, at evalueringen går begge veje.

Hatties vil gerne have, at faglæreren kender sin rolle i elevens hverdag. Læreren påvirker eleverne mere end læreren selv er klar over, dermed er han også med til at motivere eller ubevidst at virke demotiverende. 

Det er vigtigt at være positiv, men ikke lalleglad, for de kan godt kende forskel på overfladisk og velment Feed up.    

Hatties spørgeskema om påvirkningsfaktorer, jf. Synlig Læring (2014 Hattie)

hmm, der skød jeg forbi

 

 





Blooms taksonomi

Det er svært at få elever til at bevæge sig op af Blooms taksonomitrappe. De skal selv stoppe op og reflektere over, hvor de er, og analysere det anvendte inden det går galt. Altså refleksion før gentagelse.  

 

Mindmap  om et undervisningsforløb.

 

 

Før svejs: For at give eleven mulighed for at træffe de valg, det kræver at lave en svejsning.

Under svejs: som erfaren smed kan jeg høre, når svejsningen ikke er god. Jeg fortæller så eleven, hvilken fejl, der kan være og hvordan man kan løse dem. Det giver så eleven en mulighed for næste gang for selv at høre sin svejsning.

Mellem svejsning: hvilken dele af en type svejsning kan jeg bruge i den næste.

Evaluering: hvor eleven fortæller mig, hvor der er sket med hans svejsteknikker, hvad hans ser og hvad jeg ser.

 

IT sider.

 

IT

Der er masser af muligheder for at lave sjov med eleverne, men keep it simple - det skal give mening for at virke.

 

 

 

 

 

 



Feed Up-Back-forward

Feed, nu, før og efter

Start med en lille film, den er god, lidt sjov og fuld af fejl.

                                          https://www.youtube.com/watch?v=0jS9eA-IX3s

Det er de små fejl, der gør den værd at se, det giver den noget dejligt menneskeligt og mindre belærende.

Der er mange forskellige læringsstrategier : hukommelsesstrategi, elaboreringsstrategi, forforståelse, organiseringssstrategi, metakognitiv læringsstrategi, affektiv læringsstrategi - der er mange måder at lære på, men der er ikke kun én bestemt måde at lære på.  Det er det samme med feedback modeller.
Feedback på eleven som person, fx "dygtige pige", "godt gjort", eller "du må arbejde mere", virker ikke motiverende, selv om det er positivt. Modsat kan negativ feedback påvirke eleverne vilje til at lære (PK, s. 204).
Preben Olund Kirkegaards påstand er, at elevernes faglige og sociale læringsudbytte fremmes gennem elevfeedback og læringsstrategier (PK, s. 219).
PK skriver også på side 220, at der ikke er nogen data, der viser, hvordan de tre læringsstrategier skal anvendes i forhold til at fremme læringsudbyttet hos eleverne.

Hatties siger mange fornuftige ting, som man kan bruge i hverdagen og som giver mening, når man tænker over ens egen hverdag. Derfor er jeg også lidt ked af hans målepind D*o,4, som for mig er endnu et værktøj for DJØF'ere til at måle og veje, hvad andre laver, og hvor vi nu kan spare. Evidens er det nye sort, bliver der skrevet, men også at det kommer efter Pisa panikken og andre måle værktøjer, det må jo være lidt ligesom med IT. Man skal ikke bruge IT for IT's skyld, man ikke hellere ikke måle på børnene for politikerens skyld.

Evalueringsmetoder

1. Feed Up – Hvor skal jeg hen? (målet)
2. Feed Back – Hvordan klarer jeg mig? (fremskridt)
3. Feed Forward – Hvor skal jeg hen herfra? (hvilke aktiviteter må iværksættes for at gøre fremskridt)

Hatties niveau.

1. Feedback på opgaveniveauet omhandler de mere overfladiske fakta ved opgaven og fokuserer således på elevens viden og indholdet i læringsopgaven. 
2. Feedback på procesniveauet går et trin dybere ned til de underliggende strategier, som kommer til udtryk i læreprocessen. Det omhandler således elevens tilgang til læringsstoffet.
3. Feedback på selvreguleringsniveauet fokuserer på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven og understøtter derved metakognitive strategier.

Når læreren tydeliggør målene og viser eleverne, hvad de må gøre for at nå målene, vil eleverne lære mere (Hatties 2009).
 



Den gode feedback må give eleverne information om, hvor de skal hen (Feed up), hvor de er nu (Feed back), og hvad der er næste skridt (Feed forward).(SH, s. 10)
Den almindelige ros, der gives i mange klasseværelser, er rettet mod eleven som person, hvilket betyder, at der roses for opførsel i stedet for bedrift. Denne form for feedback understøtter ikke læringen (LH, s. 11).

"I din opgave ..." ved feedback på opgave niveau, "Når du arbejder ..." ved feedback på proces niveau og "Når du vælger at ..." ved feedback på selvregulerings niveau.(LH s13). Det er meget fint, men det er en 3. klasse hun underviser, og kan man forvente, at elever, der ikke kan binde sit snørebånd, kan skelne disse tre typer af feedback? I virkeligheden ville det være befriende, hvis hun lod dem være børn, bare engang imellem, og ikke reducerede dem til næste generations skatteydere. 

 

Blooms taksonomi

 

I hverdagen

 

 

 

 

 

God video om hvordan man kan anvende Bloom på skolen.

K Illeris

Læringens processer og dimensioner

læring er kompetenceudvikling 

 

Illeris uden cirkel

 



Illeris påpeger, "at al læring omfatter to forskellige processer, en samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces" (KI, s. 43).

I læringstrekanten er der tre dimensioner:

1. Indholdsdimensionen: viden, forståelse og færdigheder.
2. Drivkræfter: motivation, følelser og vilje.
3. Samspilsdimensionen: handling, kommunikation og samarbejde.

Med trekanten viser Illeris, at alle tre dimensioner er forbundet, og ikke kan stå alene. Læring sker heller ikke i et vakuum, men må ses i sammenhæng med der omgivende samfund. Dette illustreres med en cirkel rundt om trekanten.

Illeris med cirkel

 

Med cirkelen fastholdes det, at "Læring altid finder sted inden for rammerne af en ydre samfundsmæssig sammenhæng" (KI, s. 39).

Her kunne Illeris godt tolkes sådan, at uden en samfundsmæssig sammenhæng, er der ingen læring. Man kan måske stille det spørgsmål, om det ikke skal ses ud fra, hvordan Illeris opfatter et samfund. Forskellige kulturer og forskellige historiske sammenhæng giver vel så forskellige muligheder og udgangspunkter og metoder for at lære. Et eksempel kunne være spartanerne, der sendte deres børn ud for at lære at overleve. Her var det jo samfundet, der sendte dem ud, men de lærte alligevel ude for samfundet. Den viden, som samfundet traditionelt set ville ha bidraget med, var væk og de lærte uden nogen form for forbillede at kopiere - det var ren selvlæring, så for dem ville det være Illeris' læringstrekant uden cirkel. 

Etienne Wenger, teori om læring

En social teori om læring

Etienne Wenger

 

EW skriver, at man skal se læring på en ny måde, hvor man i større grad skal begynde at se menneskets læring som en livslang læring, der med det social aspekt kan give læring en ny vinkel, hvor læring sker konstant i den sociale gruppe, man tilhører eller er en del af - fx som elevgruppe på skolen, familien eller i værkstedet.

 

"Hvad hvis vi gik ud fra, at læring er lige så vigtig en del af vores menneskelige natur som at spise og sove, at den både er livsbekræftende og uundgåelig, og at vi,- hvis vi får muligheden - er gode til at lære"(EW, s. 152).

Komponenter i en social teori om læring

 

Læring er så at sige med til at give os en identitet, et fællesskab, praksis og mening. Da vi som mennesker er sociale dyr, er vi hele tiden i fællesskaber som for eksempel hjemme, på arbejde, i skole eller til hobby. "Læring er noget vi antager finder sted - hvad enten vi ser det eller ej, hvad enten vi kan lide tingenes udvikling eller ej, hvad enten vi lærer at gentage fortiden eller ryste den af os" (EW, s. 156).

 

EW er god læsning, nem, ligetil og det giver mening.

Jeg har også læst Yrjö Engeströms udviklingsarbejde som uddannelsesforskning, den er tung, svær og næsten ikke til at holde ud, man døser hen igen og igen. EW havde forklaringen:

"Virksomhedsteorier fokuserer på handlingsstrukturer som historisk konstituerede helheder. Deres pædagogiske fokus ligger på at slå bro over kløften mellem en handlings historiske grundlag og en persons udviklingsmæssige forudsætninger med hensyn til den pågældende handling- f.eks. kløften mellem et sprogs aktuelle karakter og et barns færdighed i det pågældende sprog. Herudfra kan man definere en " zone for den nærmeste udvikling" i hvilken den lærende der får hjælp til det kan udføre en handling som den pågældende ikke kunne magte af sig selv".(EW, s. 160)

Det kunne de jo bare have sagt :-)  

 

Læring, der rykker

 

 Læring, der rykker





Fire faktorer, der fremmer motivation og læring

Analytisk er rapporten bygget op om en model bestående af fire faktorer, der i særlig grad har betydning for at skabe motivation og engagement for læring:

• Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål.
• Relevans, anvendelse og formål, som handler om, hvorvidt eleverne oplever, at det, de lærer på uddannelsen, er relevant for dem (fagligt eller personligt).
• Socialt klima, relationer og tilhør, som handler om elevernes samarbejde, trivsel og sociale liv på uddannelsen.
• Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, som handler om, hvordan uddannelserne arbejder med at inddrage eleven som medskaber i forhold til egen uddannelse.

Jeg kan godt genkende alle fire faktorer, jeg ser dem faktisk hver dag på arbejde, de gør en forskel.

Intro ved hjælp af filmen

tirsdag den 29. august 2017

Konstruktion af 90 graders vinkel. ( 3 4 5 trekant )

Øvelse 3: videocase:

Problemstilling: Manglende tid i undervisningen, til at lære eleven et grundlæggende element.

Valg af model: den e-didaktiske overvejelses-model. Fordi den virker mere uddybende.

Formål: at lave videoer for at spare tid i undervisning, frigive mere tid til andre elementer i faget.

Læringsmål: at lære eleven at konstruerer en ret vinkel.

 

 

Undervisningsform: instruktivistisk: instruktion - lærer til elev i video.

Læremiddel/teknologi: hvad: youtube video. Hvorfor: fordi eleven kan se videoen når det passer eleven, f.eks. i bussen på vej hjem fra skole, og ikke når det passer underviseren.